Hvem er vi

Hvem er vi


Vores forening blev, som det fremgår af vores logo, stiftet i 1998. Vi har altså nu eksisteret

i næsten 25 år.


Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser af enhver art i forbindelse med:

- gensidig udbredelse af kendskabet til opera ved information,

  foredrag, operaforestillinger i ind-og udland.


- Det er væsentligt, at menige medlemmer af foreningen bidrager

  med ideer og aktivt deltager i foreningens arbejde til fælles interesse.


Foreningen har i dag omkring 72 medlemmer, der på en årlig generalforsamling vælger en bestyrelse, der ud fra dels egne ideer og dels ideer fra medlemmerne tilbyder forskellige arrangementer i operasæsonen.


Enhver med interesse for opera eller blot en naturlig nysgerrighed for, hvad opera kan tilbyde, kan blive medlem. Medlemskabet koster et symbolsk beløb på pt. 225,- årligt og et engangsindskud på 50,- kroner. For dette kontingent får man således mulighed for at deltage i en række forskellige arrangementer, ligesom man årligt modtager 3-4 nyhedsbreve, som fortæller noget om, hvilke arrangementer, man kan deltage i.   


Hvilke muligheder er der så tale om? Ja, det synes vi selv, at vores hidtidige arrangementer fortæller noget om: 


Vi har bl.a. prøvet…..


Operarejser 5 - 7 dage. Vi har været i Berlin, Prag, Budapest, Skt. Petersborg, Dresden, Tallin, Stockholm, Verona, Hamborg, New York, Oslo, Venedig, Wien, Paris, Savonlinna, og Montecatini Terme (Puccinifestival). 


Jule - operatur på 2 dage - Vi har været i Flensborg, Lübeck, Göteborg, Rendsborg,, Schwerin, Kiel og Neumünster


Vi vælger 5 - 7 forestillinger pr. sæson på Det Kgl. Teater, Operaen, Malmø Opera, Den Jyske Opera's turneforestillinger samt alternative teatre/scener


Vi deltager samlet til optakten til den ny sæson i Det gule Palæ i Roskilde samt Hedelands udendørs opera


Vi vælger 2 - 3 forestillinger fra Metropolitan Operaen i New York i Operabio i Hvalsø


Hvert år afholder vi i forbindelse med den ordinære generalforsamling et arrangement, som vi kalder Fløng OperaGalla. Her præsenterer vi en eller flere spændende operasanger(e). Arrangementet er gratis for foreningens medlemmer.


Og en hel del mere....


Har man lyst til at deltage i et arrangement, så tilmelder man sig bare. Vi er meget bevidste om at tilbyde en stor bredde i både repertoire og prisniveau jf. vores motto 'Opera for alle'!



Vil du høre mere eller har du allerede fået lyst til at være medlem, så er det bare at ringe eller sende os en e-mail på opera@mail.dk. Så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.


Vi vil se frem til, at kunne byde dig velkommen.


Bestyrelsen